Épreuve-konfrontationskort

På baggrund af udmelding fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (senere Sundhed- og Ældreministeriet og nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) og en beslutning i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, udarbejdede Sundhedsdatastyrelsen tilbage i 2012 en indberetningsmodel for pakkeforløb for kræftområdet. Nærværende indberetningsvejledninger beskriver, hvordan sygehusene skal indberette et pakkeforløb på kræftområdet. I Danmark bliver...

...med at udvikle og forbedre kræftområdet. Kræft er i dag en sygdom, som mange overlever eller lever med i længere tid, og derfor skal vi blive bedre til at tage hånd om de senfølger, som kræftpatienterne oplever, så vi styrker deres livskvalitet. Og med aftalen er vi enige om, at regionerne allerede til næste år skal etablere senfølgeklinikker, der skal sikre, at kræftpatienter med komplekse senfølger kan få ensartede tilbud i hele landet. Vi kan og skal i Danmark være stolte af, at overlevelsen efter kræft er blevet hævet meget markant, mener formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau. På den baggrund...

...Erik Jakobsen Susanne Dalton tilslutter sig ideen om mentorforløb og henviser til et amerikansk forskningsprogram med såkaldte navigatorer, der er lægmænd eller sygeplejersker. De hjælper med at få folk med få ressourcer fra screening til diagnostik og komme igennem behandling uden at falde fra. I programmet, der er støttet af sundhedsministeriet og har deltagelse af 14 centre, kan man se, at brugen af navigatorer betyder, at socialt dårligt stillede patienter i højere grad får stillet diagnoser i tide og gennemgår behandling. »Vi skal have mere tid til nogle patienter, og nogle skal have hjælp med at komme igennem et komplekst sundhedsvæsen....

...til opgavefordeling, uddannelse med videre. Der er derfor behov for en stadig målrettet og intensiv indsats med accept af anderledes og kreative forslag. Styrkelse af tobaksforebyggelsen Tobaksrygning er stadig den vigtigste kendte risikofaktor for udvikling af kræft. Størstedelen af forebyggelsesopgaven, og altså også tobaksforebyggelse, overgik den 1. januar 2007 fra regionerne til kommunerne, som nu har en stor opgave i at fastholde viden og erfaringer i relation til tobaksforebyggelse.

...alle, vi skønner, kan finde ud af at blive behandlet derhjemme. Her ser vi på intellektuel formåen, netværk, og om de f.eks. er alkoholiserede«, siger Lars Kjeldsen. Kræftpakkernes pølsemaskine I den seneste kræftpakke IV er det en målsætning, at der skal tilbydes ensartet behandling for alle borgere på tværs af regionerne , men der er ikke et specifikt punkt i pakken, der drejer sig om at mindske uligheden og hjælpe den enkelte borger igennem behandlingerne. Det bekymrer Erik Jakobsen, databaseansvarlig for lungekræftdatabasen under regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, hvor man arbejder med databaser, der afdækker forskelle i regioner, så behandlingen bliver mere...

...Det betyder, at flere danskere overlever eller lever længere med en kræftsygdom. Med det følger der nye udfordringer for patienterne, fordi mange lever videre med følgerne efter kræftsygdom og behandling. Derfor har det faglige oplæg til Kræftplan V og de 11 anbefalinger, som i dag præsenteres på et pressemøde i Sundhedsstyrelsen , et særligt fokus på livet med og efter kræft. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: Vi er blevet enormt dygtige til at behandle kræft i Danmark, og langt flere danskere overlever i dag en kræftsygdom. Det er en meget positiv udvikling. Men når kræftbehandlingen er afsluttet, får mange psykiske eller...

...også fremme et kompetenceløft. F.eks. ESMO’s akkrediteringsprogram »Designated Centres of Integrated Oncology and Palliative Care« [25], hvor Vejle Sygehus er det eneste danske kræftcenter, som har denne akkreditering. DISKUSSION Der er dokumenteret positive effekter af integreret SPI i kræftforløb, hvilket har medført stærke anbefalinger fra WHO, ASCO, ESMO, EAPC og Sundhedsstyrelsen om en styrket patientcentreret tilgang og forslag til øget integration af SPI og onkologisk behandling. Det kan forekomme at være en ekstra sundhedsydelse oveni allerede stigende udgifter, men i flere studier konkluderer man, at SPI reducerer de samlede sundhedsomkostninger i form af færre og kortere indlæggelser og lavere samlede medicinudgifter...

...skelner ikke mellem, om det er en patient, der har faktorer, der giver social ulighed, i forhold til at opstarte behandlinger og følge op«, siger Erik Jakobsen, der foruden databaseansvarlig også er formand for Dansk Lungecancer Register og overlæge i lungekirurgi. Astrid Nørgaard, sektionsleder for sygehusplanlægning, kræft og rehabilitering hos Sundhedsstyrelsen , er uenig i, at man i kræftpakkerne ikke har øje for uligheden. »Kræftpakker er i sig selv et værktøj mod ulighed. Før var patienter overladt til selv at skulle insistere på deres symptomer, hvis de ikke fik de undersøgelser, de mente, at de havde brug for, men i kræftpakkerne...

De fleste danskere oplever at få kræft tæt ind på livet enten som patient eller pårørende. I dag lever flere end 385.000 danskere med eller efter kræft. Ifølge Kræftens Bekæmpelse får hver tredje dansker kræft, inden de fylder 75 år. To ud af tre kræftpatienter overlever kræft mindst 5 år. Kræftplan IV og kræftpakkerne har været med til at forbedre kræftoverlevelsen i Danmark. Med den kommende Kræftplan V tages der initiativ til at videreudvikle og fremtidssikre kræftområdet.

...øge kræftpatienternes livskvalitet under og efter behandlingen, på forebyggelse af kræft og på at øge kvaliteten i kræftbehandlingen. Samtidig styrkes kræftforløbene, så de i højere grad tilpasses og tilrettelægges, så de passer til den enkelte patient. Det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle og forbedre kræftbehandlingen, så patienterne får gavn af de fremskridt og nye muligheder for behandling, der hele tiden kommer til. Med Kræftplan V giver vi det største økonomiske løft af kræftområdet nogensinde, så vi sikrer, at patienterne får moderne og individuel behandling, der i højere grad tager højde for den enkeltes behov og ønsker, siger...

...af danskere, der lever med eller efter en kræftsygdom, i dag er højere end nogensinde før. Faktisk lever mere end 400.000 danskere med en kræftdiagnose. Det er en stigning på 100.000 på bare ti år. Det er glædeligt, at flere overlever kræft, men det skaber også nye udfordringer for både patienterne og sundhedsvæsenet. For mere end halvdelen af de patienter, som har haft en kræftsygdom, oplever belastende og opslidende senfølger efter deres kræftforløb. Patienterne kan eksempelvis blive ramt af ekstrem træthed, kroniske smerter eller angst for at blive syg igen. Og netop senfølger er et hovedelement i den nye aftale, som...

Siden den første kræftplan så dagens lys i Danmark for 25 år siden, er der opnået markante fremskridt inden for kræftbehandling. Det betyder, at flere danskere overlever eller lever længere med en kræftsygdom. Med det følger der nye udfordringer for patienterne , fordi mange lever videre med følgerne efter kræftsygdom og behandling. Derfor har det faglige oplæg til Kræftplan V og de 11 anbefalinger, som i dag præsenteres på et pressemøde i Sundhedsstyrelsen, et særligt fokus på livet med og efter kræft. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde: Vi er blevet enormt...

...beskrivelse af udfordringsbilledet og forslag til mulige initiativer til fremtidssikring af kræftområdet. Sundhedsstyrelsen har rakt ud til videnspersoner i faglige miljøer, driftsorganisationer, foreninger mv. med henblik på at de kunne bidrage med viden om patientforløb og tværgående temaer. Sundhedsstyrelsen har blandt andet holdt møder med videnspersoner fra: - Patientforeninger, herunder Kræftens Bekæmpelse og Senfølgeforeningen - Faglige selskaber, der repræsenterer henholdsvis læger, herunder alment praktiserende læger, sygeplejersker, sundheds- og omsorgsmedarbejdere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, diætister, socialrådgivere m.fl. - Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) - Fagforeninger og interesseorganisationer, fx Danske Regioner, KL, FOA m.fl. - Forskningsenheder og videnscentre, fx Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REPHA),...

Kræftpakkeforløb Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Formålet med kræftpakkeforløbene er at øge og sikre kvaliteten af patientforløbet, at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid. Et pakkeforløb rummer typisk følgende elementer – læs mere om dem her Henvisning Hvis en læge har mistanke om, at en borger kan have en kræftsygdom, bliver de henvist til et kræftpakkeforløb. De fleste, der henvises til kræftpakkeforløb har ikke kræft....

...kræftområdet.” Det skete efter anmodning fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium og med hjælp fra en række bidragsydere samt rådgivning fra Kræftstyregruppen. Kræftplan II havde til formål at styrke forebyggelsen af kræft og forbedre grundlaget for, at danske kræftpatienter kan tilbydes udrednings- og behandlingsforløb, der iværksættes tidligt, opleves sammenhængende af patienterne og har høj international faglig kvalitet. Planen indeholdt faglige anbefalinger på en række områder, hvor der vurderedes at være behov for en styrket indsats. Hovedanbefalingerne i Kræftplan II var: - Øget fokus på tobaksforebyggelse - Optimering af patientforløb – organiseret i forløbspakker - Forbedring af den kræftkirurgiske kvalitet - Forbedret...

...og patienterne kan se frem til en mere individualiseret og skånsom behandling. Øget brug af nye teknologier vil bidrage til dette, ligesom patienterne vil opleve mere sammenhængende forløb og bedre støtte, når deres behandling på sygehuset er afsluttet. Centrale pointer er blevet hørt Regeringen har til kræftplanen fået input fra Sundhedsstyrelsen i et fagligt oplæg, der blev offentliggjort i januar 2025. Kræftens Bekæmpelse har i processen bidraget med viden og rådgivning til oplægget, og flere af vores centrale prioriteter er blevet hørt og indarbejdet i det faglige oplæg. Det gælder bl.a. tidligere diagnostik, bedre hjælp til senfølger, en styrket palliativ indsats...

...oppe på ti år, siden den første immunterapi blev godkendt«, siger Inge Marie Svane. Det hører dog med, at en del af langtidsoverleverne får vedligeholdende behandling. Fra afprøvningen af den første form for immunterapi for modermærkekræft – med antistoffet ipilimumab – anslår Inge Marie Svane, at omkring 15 pct. af patienterne er blevet helbredt. Hun regner med, at de næste antistoffer, der kom frem, nivolumab og pembrolizumab, vil fordoble antallet af patienter, som bliver langtidsoverlevere. »Efter de første tre år er 36 pct. fortsat i live. Og i disse forsøg taler vi vel at mærke om metastatisk modermærkekræft, hvor femårsoverlevelsen har...

...komorbiditet og komplicerende psykosociale forhold. For at styrke integrationen og sikre kvalificeret behandling og støtte til patienter og pårørende i tråd med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og internationale organisationer er det en forudsætning, at uddannelsesindsatsen styrkes, og det nødvendige antal palliative specialister uddannes. Derfor anbefaler Dansk Selskab for Palliativ Medicin og Kræftens Bekæmpelse [30], at der oprettes et selvstændigt speciale i palliativ medicin. PERSPEKTIVERING De nationale anbefalinger for palliativ indsats fra 2017 [3] omhandler integration af palliativ indsats til alle patienter med en livstruende sygdom. Det stiller krav til SPI om integration med andre specialer end blot onkologi. Selvom det er klinisk meningsfuldt,...

...Konsekvensen er, at de svageste kræftpatienter har dårligere muligheder for at gennemføre behandling og overleve. Det viser forskning fra Kræftens Bekæmpelsen. »Vi har dokumenteret, at overlevelsen efter kræftsygdom trinvist afhænger af f.eks. indkomst, uddannelse eller sambostatus, som er forskellige mål for social position«, siger Susanne Dalton, der er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse og forsker i social ulighed i overlevelse efter kræft. Nye behandlingsformer stiller krav Susanne Dalton mener, at der stilles store krav til patienterne. »De nye behandlingsmåder er gråzoner. Behandlingerne er mere komplekse, og vi kan fra forskningen se, at personer, der bor alene eller har kort uddannelse, ikke i ligeså...

...ti enkle budskaber med tilhørende praktiske råd (Tabel 1) og er baseret på gældende amerikanske retningslinjer [2] samt toneangivende forskningsresultater. Omfang og valg af budskaber reflekterer desuden de emner, som patienter i en dansk kontekst erfaringsmæssigt er optaget af. Pjecen suppleres af en hjemmeside, som er målrettet til fagfolk (www. cancer.dk /10ting). TI EVIDENSBASEREDE SUNDHEDSANBEFALINGER TIL KRÆFTOVERLEVERE Kost – spis sundt Der er ikke videnskabeligt belæg for at anbefale kræftoverlevere særlige kostråd eller -tilskud [10]. For at minimere risikoen for udvikling af ny kræftsygdom, diabetes og hjerte-kar-sygdom anbefales kræftoverlevere at følge de samme kostråd, som gælder for den raske befolkning; det...

...deres arbejde, og de føler sig i mindre grad udbrændte på grund af deres arbejde. Komplekse, ustabile og akutte patienter At en specialuddannelse i medicinsk sygepleje vil gøre det lettere at rekruttere og fastholde er dog slet ikke det væsentligste argument. Det er i lige så høj grad patientsikkerheden og patienterne , der vil vinde på det. Sådan lyder det fra Tove Lindhardt, der er seniorforsker på Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, Medicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital: ”Vi ved, at når der ikke er nok sygeplejersker, så er der højere dødelighed, flere komplikationer, flere genindlæggelser og længere indlæggelsestid. Vi har...

...palliativ afdeling. Jeg vil komme ind på, hvad der ligger i begreberne bruger og patient samt hvilke vilkår man har som bruger og uhelbredeligt kræftsyg patient i sundhedsvæsenet. Gennem de seneste 10-15 år har ideerne om kvalitetssikring, effektivitet og brugerindflydelse vundet tiltagende indpas i samfundet og specielt i sundhedsvæsenet, hvor patienterne er blevet gjort til forbrugere af sundhedsvæsenets ydelser. Forskning og kvalitetsudvikling har primært fokuseret på pleje og behandling til de behandlingsmæssigt resultatsikre patienter. I den forbindelse har effektivitet og produktivitet været nøgleord. Patient og bruger Begrebet patient stammer fra den latinske betegnelse ''patiens.'' Det er en tillægsform, der betyder ''lidende''...

...det er første gang, du er i kontakt med sundhedsvæsenet på grund af sygdom, kan det være en stor omvæltning at blive patient. Du kommer ind i en ukendt verden, hvor der tales et sprog, som kan være vanskeligt at forstå. Når man vælger at tage imod den behandling, som lægerne anbefaler, kan det opleves som, at man lægger kontrollen over sit liv i hænderne på læger og sygeplejersker. Det er hospitalspersonalet, der planlægger, hvilken behandling man skal have og hvornår. Det kan få en til at føle sig magtesløs. Hvis du får den følelse, kan det være godt at huske...